” Det meste af det jeg laver kan ikke bruges til noget, men så kan man jo hænge det op på væggen og kikke lidt på det.”

Jeg er uddannet keramiker fra Kolding Designskole, men har ingen behov for at sætte mig i bås. Jeg kaster mig glad ud i maleri, tegning, skulptur, foto og alle mulige blandinger af det. Som meget lille begyndte jeg straks at male uden for stregerne, og i mangel af bedre måtte ihvertfald min mor sige det nok alligevel var pænt.
Siden har jeg fundet ud af, at det er sjovt selv at lave stregerne. Og så synes jeg det er bedst at lave noget, du selv skal digte lidt med på.

Vil du købe en ting, er jeg inden for rækkevidde på tlf. eller mail.
Mange hilsener

Nj